Når to familier bliver til én, følger der ofte både kærlighed og kompleksitet med. Sammenbragte familier består af børn fra tidligere forhold, nye fælles børn og måske endda bonusbørn, der alle har forskellige juridiske rettigheder, når det kommer til arv. Uden et klart testamente kan arven fordele sig på måder, der ikke stemmer overens med familiens ønsker – og i værste fald skabe konflikter. Her får du en guide til, hvordan du med et testamente kan sikre, at alle arvinger bliver behandlet retfærdigt.

Hvorfor et testamente er ekstra vigtigt i sammenbragte familier

I Danmark gælder arveloven automatisk, hvis der ikke er oprettet testamente. Men loven tager udgangspunkt i traditionelle familier – ikke i de mange moderne familieformer, hvor der kan være både fælles og særbørn. Det betyder, at arven kan blive fordelt på en måde, der ikke afspejler jeres faktiske liv sammen.

For eksempel arver særbørn (børn fra tidligere forhold) direkte efter deres biologiske forælder, mens stedbørn slet ikke arver, medmindre de er adopteret. Hvis du og din partner ikke er gift, arver I heller ikke automatisk hinanden. Et testamente er derfor den eneste måde at sikre, at både partner og børn får det, du ønsker.

Forskellen på fællesbørn og særbørn

Når der skal fordeles arv, skelner loven mellem to typer børn:

• Fællesbørn – børn, som du og din nuværende partner har sammen. De arver efter begge forældre.
• Særbørn – børn fra tidligere forhold. De arver kun efter deres biologiske forælder, medmindre andet er bestemt i et testamente.

Hvis du dør før din partner, og I ikke har lavet testamente, kan dine særbørn kræve deres arv med det samme. Det kan betyde, at din partner må sælge huset eller bruge opsparing for at udbetale arven. Et testamente kan sikre, at din partner kan blive boende og først udbetale arven, når begge er gået bort.

Typer af testamenter – og hvad der passer til jer

Der findes flere måder at oprette testamente på, afhængigt af jeres situation og ønsker:

• Udvidet samlevertestamente – for ugifte samlevende, der ønsker at arve hinanden som ægtefæller. Det kræver, at I har boet sammen i mindst to år eller har fælles barn.
• Ægtefællers fælles testamente – for gifte par, der ønsker at bestemme, hvordan arven skal fordeles mellem hinanden og børnene.
• Individuelt testamente – for personer, der ønsker at bestemme over deres egen arv, uanset civilstand.

Et testamente kan også indeholde særlige bestemmelser, fx om at arven skal være særeje, så den ikke deles ved skilsmisse, eller at visse værdier skal tilfalde bestemte personer.

Sådan sikrer du både partner og børn

Det kan være en balancegang at tage hensyn til både partner og børn – især når der er særbørn involveret. Her er nogle muligheder, der ofte bruges i sammenbragte familier:

• Længstlevende skal kunne blive boende – I kan bestemme, at længstlevende får ret til at sidde i uskiftet bo, så arven først fordeles, når begge er døde. Det kræver dog særbørns samtykke.
• Fordeling efter behov – I kan vælge at give længstlevende en større del af arven, fx ¾, mens børnene deler resten.
• Sikring af særbørn – I kan samtidig sikre, at særbørn får en bestemt arv, fx et beløb eller en procentdel, så de ikke stilles urimeligt.

Det vigtigste er, at testamentet afspejler jeres fælles ønsker og tager højde for alle familiemedlemmer.

Professionel rådgivning kan betale sig

Selvom det er muligt at skrive et testamente selv, kan det være en god idé at få hjælp af en advokat med speciale i familieret. En professionel kan sikre, at testamentet er juridisk gyldigt, og at formuleringerne ikke kan misforstås. Det kan spare familien for både tvivl og konflikter senere.

Et testamente skal underskrives foran en notar eller to vidner for at være gyldigt. Notartestamenter bliver registreret i Centralregistret for Testamenter, så de altid kan findes, når tiden kommer.

Tal åbent om arven

Arv kan være et følsomt emne, men i sammenbragte familier er det ofte bedre at tale om det, før det bliver aktuelt. En åben samtale kan skabe forståelse og undgå misforståelser mellem børn, bonusbørn og partner. Det handler ikke kun om penge, men om tryghed og retfærdighed.

Læs også:

Fælles forståelse af barnets behov: Sådan styrker I samarbejdet om samvær efter skilsmisse

Advokat

Når hverdagen ændrer sig efter en skilsmisse, er det afgørende at bevare fokus på barnets trivsel. Artiklen giver indsigt i, hvordan forældre kan opnå en fælles forståelse af barnets behov, styrke kommunikationen og skabe et samarbejde, der gavner hele familien.

Når barnets behov ændrer sig – sådan justerer du børnebidraget lovligt

Advokat

Barnets behov ændrer sig med tiden – og det samme kan børnebidraget. Læs hvordan du lovligt kan justere bidraget, hvad der kræves for en ændring, og hvordan du undgår de typiske fejl i processen.

Fælles forældremyndighed: Forældres pligt til at samarbejde om barnets opdragelse

Advokat

Når forældre går fra hinanden, fortsætter ansvaret for barnet – også selvom hverdagen ændrer sig. Artiklen forklarer, hvad fælles forældremyndighed indebærer, hvordan samarbejdet kan styrkes, og hvad man kan gøre, hvis det bliver svært at blive enige om barnets opdragelse.

Ægteskabets juridiske rammer verden over – hvad adskiller landene?

Advokat

Ægteskabets juridiske rammer ser vidt forskellige ud verden over. Nogle steder er ægteskabet en statslig aftale, andre steder en religiøs forpligtelse. Få et overblik over, hvordan regler om samtykke, alder, køn og skilsmisse adskiller sig – og hvad det siger om samfundets værdier.

Et testamente giver ro og klarhed

Et testamente er ikke kun et juridisk dokument – det er en måde at tage ansvar for familien på. Når du har skrevet dine ønsker ned, ved du, at både partner og børn er sikret, og at ingen står tilbage med uafklarede spørgsmål. For sammenbragte familier kan det være forskellen mellem uenighed og tryghed.